af Anette Gimm
Meditation – en ferie fra dig selv?
Thomas Keating* sagde – i spøg, at meditation er som at tage ferie fra sig selv. Det er mest en ferie fra de fasttømrede tankemønstre, som kører i ring. Det handler ikke for at blive en anden – men at finde tilbage til noget dybere og forene det, der allerede er dig.
Her er et bud på, hvad de 9 Enneagramtyper kan ‘holde ferie fra’ i meditationens stilhed:
Type 1: Ferien handler om at slippe behovet for at forbedre og kontrollere. I stilheden er alt allerede godt nok.
Type 2: Ferien er fra andres behov og forventninger. I stilheden er du elsket, uden at skulle gøre noget.
Type 3: Ferien er fra præstation og image. I stilheden er du værdifuld, bare fordi du er.
Type 4: Ferien er fra følelsesmæssig intensitet og længsel. I stilheden er du hel og forbundet.
Type 5: Ferien er fra tankernes analyse og tilbagetrækning. I stilheden er du tryg i nuet og i kroppen.
Type 6: Ferien er fra bekymringer og scenarier. I stilheden er du støttet og i kontakt med indre tillid.
Type 7: Ferien er fra planlægning og distraktion. I stilheden er der dyb glæde og nærvær.
Type 8: Ferien er fra kontrol og kamp. I stilheden er der styrke i sårbarhed og overgivelse.
Type 9: Ferien er fra tilpasning og undgåelse. I stilheden er du vågen og vigtig.
Meditation er ikke en flugt – det er en invitation til at være med det, der er. Måske er det netop i stilheden, at vi opdager, at vi allerede er hele. I denne uge vil jeg komme med et par forslag til, hvordan du kan meditere. Du og også velkommen til at dele inspiration i kommentarfeltet.
*Thomas Keating var en amerikansk munk og præst som udviklede meditationsformen ‘Centrerende bøn’.