I mit arbejde med mine mønstre i Enneagramtypen har jeg gennem længere tid tygget grundigt på ordet skelneevne, altså det at have evnen til at skelne.
Det modsatte af at skelne er at vurdere.
Skelneevnen består i at opdage at ting har forskellige egenskaber…
At ting har forskellige egenskaber betyder i praksis, at når nogle siger noget til dig, der har afsæt i et følelsesmæssigt udbrud, så har du kapacitet til at se på det med de rette proportioner. Du aktiverer ikke fortidens erfaringer i nuet, eller mistoriske forventninger til fremtiden, eller overansvar i nuet. Du tager det og kan skelne mellem hvad der er mit at gøre, hvad der er den andens arbejde, og hvad det kalder på af handling hos dig.
Vurderinger derimod rummer en emotionel reaktion, som oftest forstyrrer skelneevnen i en situation. Alt for ofte vurderer vi os selv og andre i lyset af fortiden, fremtiden eller bare standarder, som vi holder os selv gode i forhold til.
Hvad kan vi bruge denne sondring mellem skelneevne og vurdering til?
Hvis vi vil styrke vores skelneevne her i livet, må vi gå fra at være dommere til at være vidner… (Enneagrammets Visdom)
Vi kan få øje på forskellen i mellem at være reaktiv og være nysgerrig. Jeg kan øve at se nuancerne af det, der sker og tage i mod de forskellige egenskaber i momentet.
Når vi skal samarbejde med hinanden, så er evnen til at lytte koblet tæt sammen med at kunne tage imod andres perspektiver, input og meninger ud fra forskellige egenskaber, der bringes i spil…
Men ofte sker der det, at vi oplever det som vurderinger af enten vores arbejde, vores indsats eller personlige værdi… Og så reagerer vi på med en følelsesmæssig reaktion, det kan være i forsvar eller i et angreb.
Lige i det øjeblik, at jeg oplever, at jeg skal forsvare mig, så sker der et skifte inde i mig. Jeg mister kontakten med det andet menneske over for mig, jeg mister kontakten med “virkeligheden” – og ikke mindst på de gunstige perspektiver i situationen. Jeg er ikke længere tilstede i kontakten.
Èn måde at forsvare sig på er at sige: ”Jeg troede bare vi havde aftalt…., Du sagde da den anden dag at…, Du har aldrig sagt til mig, at jeg skulle…” At forsvare dig ved at flytte ansvaret over på den anden.
En anden måde er at tænke: ”Du er en idiot, og jeg gider slet ikke at lytte til dig, når du er på den måde” – og så smiler du og går væk fra situationen. Med en mistet tillid til relationen, som du bærer med dig, og som så spreder sig som ringe i vandet. Du undlader at spørge, når du har brug for det, du holder informationer tilbage o.lign. – og langsomt vokser afstanden.
En tredje er at gå til angreb, at hævde min ret, at tage min ret og at få den anden til at kende sin plads. Det er sundt, hvis der er en reel trussel, men hvis det handler om eksempelvis fordeling af opgaver i hjemmet, så bliver det bare voldsomt og ubehageligt.
En anden variation er at tænke, jeg er da heller ikke værdig til at være en del af dette. At trække al ansvaret for vurderingen ind i en negativ spiral på egne vegne. Her er det mit indre tankesæt, der framer den andens tilgang.
Hvis vi øver os på at have sindsro længe nok, så forbliver vi nysgerrige på de forskellige egenskaber, der er i spil. Vores reaktion tager afsæt i skelneevenen frem for i affekt.
For mig selv øver jeg mig i at skelne mellem andres input enten som kritik af mig eller som et bidrag til perspektiver på ting. Når jeg formår at skelne, så påvirker det min måde at respondere på og min reaktion bliver afstemt med at blive i relationen med den anden samtidig med at jeg bliver i relation med mig selv.
Hvad kalder på skelneevne i dit liv i denne tid?
PS.
Som type 1 er dette en daglig – eller snarere timeligt – fokus – at bruge skelneevenen til at navigere mere mildt i verden. Det er også her udviklingsperspektivet bliver tydeligt for type 1 – at kunne erstatte den emotionelle reaktion, der udløses ved en vurdering på perfekthedsparameteret til en skelneevne med afsæt i sindsro. Her er forskellige egenskaber, der bringes sammen, og det ER virkeligheden – med eller uden fejl.
Accept af virkeligheden er nøgleordet til udvikling for type 1… At acceptere sig selv, er det samme som at acceptere virkeligheden for type 1.
Lyt her til podcasten Enneagram & Eksistens med Julie, hvor hun beskriver vejen til at et skelne frem for at vurdere som type 8 : https://open.spotify.com/show/55rJet7stX6elTqGxA5o7T?si=QrJyBfNJQIutagbyV_74yg